Spørgsmål og svar

Plast og metal bliver skyllet efter sortering, så du må f.eks. gerne sende en ketchupflaske med en lille rest ketchup på indersiden til genbrug. Af hygiejnehensyn må du dog ikke smide emballage med større madrester ud, som f.eks. en halvt fyldt leverpostej.

Papir og pap skal være helt rent, for at det kan blive genbrugt. Pizzabakker må du eksempelvis ikke smide ud som papir, da madrester kan forurene det andet papir.
Når du har sorteret dit affald, sørger vi selvfølgelig for, at affaldet ikke bliver blandet sammen. Din nye container er delt i to rum. Det samme er de nye skraldebiler, der tømmer containerne. En skillevæg i skraldebilen sørger for, at papir/pap og plast/metal holdes adskilt. De to rum i skraldebilen kan tømmes hver for sig, så indholdet kan blive afleveret på forskellige sorteringsanlæg. De nye skraldebiler har desuden særligt indrettede rum til dine poser med minielektronik, batterier og elpærer.
Vi tømmer containeren til plast/metal og papir/pap 12 gange om året i byområder og 6 gange om året i landområder.
OBS. Fra 1. januar 2018 ændrer vi tømningsfrekvensen i landområder - fra 6 gange årligt til 12 gange årligt.

Se hvornår du får tømt i afhentningskalenderen, som du finder på www.aalborgforsyning.dk/renovation
Har du en 2-delt (240 liters) container til plast/metal og pap/papir, skal du stille den frem til skel/fortovskanten senest kl. 6 på tømningsdagen. Containeren skal placeres med kortest mulig afstand til afhentningsstedet og med håndtaget vendt mod vejen, hvor renovationsbilen kører.
Nej, fra oktober/november må du ikke længere bruge sække, hverken af papir eller plast. Haveaffald bliver fremover kun afhentet i din gamle papircontainer (eller en tilsvarende) eller bundtet. Fremover skal størstedelen af haveaffaldet nemlig gå til genbrug.

OBS.
Du kan få tømt et ubegrænset antal containere med haveaffald, men alle containerne skal være registreret på din adresse. Det er din gamle papircontainer automatisk, men har du andre containere, du vil bruge til haveaffald, koster det 187,50 kr. pr. stk. at få dem registreret.
Nej, haveaffald kan kun afleveres i containere, der er godkendt af Aalborg Renovation. For at containeren kan benyttes, skal der bl.a. være ca. 91 cm fra underkanten af containeren op til det nederste af gribekanten. Gribekanten er den kant, der vender ind mod bilen, når den bliver tømt. For vejledning om godkendte containere til haveaffald kontakt Aalborg Renovation, mail renovation@aalborg.dk, tlf. 9931 4955.

OBS! Du kan få tømt et ubegrænset antal containere med haveaffald, men alle containerne skal være registreret på din adresse. Det er din gamle papircontainer automatisk, men har du andre containere, du vil bruge til haveaffald, koster det 187,50 kr. pr. stk. at få dem registreret.
Nej, vi leverer ikke poser til denne type affald. Du kan bruge almindelige gennemsigtige poser – for eksempel 4-liters fryseposer.
Haveaffaldscontaineren må udelukkende benyttes til haveaffald fra egen have. Den må ikke benyttes til køkkenaffald.
Et bundt kan være grene, som er bundtet med snor. Bundtet må max. være 1 x 1 x 1 meter og max. veje 25 kg. Der er ikke begrænsning på, hvor mange bundter haveaffald, der må stilles frem til afhentning.
Plast og metal bliver sorteret på et sorteringsanlæg på Reno-Nord i Aalborg. På sorteringsanlægget bliver de to typer affald adskilt og yderligere sorteret i forskellige typer af plast og metal.
Minielektronik kan være mobiltelefoner, opladere, lommeregnere, fjernbetjeninger, legetøj med batteri, cykellygter o.lign., der kan være i en 4 liters frysepose.
Den 2-delte container bliver leveret med en sorteringsvejledning. Bor du et sted med fælles affaldsløsning, får du en sorteringsvejledning med posten.

På alle containerne vil der være klistermærker, som viser, hvad der skal hvorhen i containerne.
Du kan også se mere om sortering her på siden.
Nej, du skal ikke betale noget. Det er Aalborg Renovation, som ejer den nye container og stiller den til rådighed for dig. Både container og tømning bliver finansieret gennem det abonnement, du i forvejen betaler til Aalborg Renovation.
Den nye 2-delte container erstatter den gamle papircontainer. Den gamle papircontainer må ikke bruges til ekstra papir og pap, men kan for boliger, hvor restaffald bliver tømt ugentligt*, bruges til haveaffald.
Boliger, hvor restaffald bliver tømt hver anden uge, må beholde containeren til anden brug – den kan ikke benyttes til kommunens ordninger.

Bor du et sted med fælles affaldsløsning beholder I jeres fælles container til papir og pap.

*OBS. Fra 1. oktober 2017 indfører vi 14-dages tømning ved alle ejendomme bortset fra i Aalborg og Nørresundby midtby. Haveaffaldsordningen fortsætter uændret for de husstande, der er omfattet af ordningen.
Af hygiejne-hensyn skal du fjerne madrester – både af hensyn til dig selv og dem, der skal have hænderne i det på sorteringsanlægget.
Alle batterier kan lægges til afhentning med undtagelse af bilbatterier og akkumulatorer.
Du kan selv aflevere containeren på din nærmeste genbrugsplads, eller du kan få den afhentet. Ønsker du, at vi afhenter din container, skal du kontakte Aalborg Renovation på e-mail renovation@aalborg.dk eller tlf. 9931 4955.
Restaffald er det samme som dagrenovation. Det er resten af dit affald, når du har frasorteret alt det, der kan genbruges. Restaffald er eksempelvis mælkekartoner, madrester og pizzabakker.
Du må gerne forære eller for den sags skyld sælge din gamle 140 liters papircontainer til din nabo eller en anden person. Men for at vi kan tømme containeren på en ny adresse, skal den omregistreres, hvilket medfører et gebyr på 187,50 kr.
Vi kan omregistrere containeren på din adressen mod et yderligere gebyr på 356,25 kr. Bringer du selv containeren til Aalborg Renovation, Over Bækken 2, skal du kun betale gebyret på 187,50 kr.

Nyhedsbrev

Modtag nyheder omkring det nye sorteringssystem.

SMS- og mailservice

Tilmeld

Vi bruger Cookies. Du kan ikke spise dem, men vi bruger dem til at måle trafik og gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Læs mere om cookies.